
Pokerens historie – fra oprindelse til online poker
Poker er i dag et af de mest populære kortspil i verden, og spillets popularitet voksede i takt med, at poker blev tilgængeligt i online casinoer. I 2003 vandt amatørspilleren Chris Moneymaker sensationelt WSOP Main Event, efter han havde kvalificeret sig via en satellitturnering online. Indtil da havde WSOP Main Event-titlen været forbeholdt professionelle pokerspillere. Denne succeshistorie inspirerede en helt ny generation af pokerspillere, idet Moneymakers præstation demonstrerede, at enhver pokerspiller kunne konkurrere i de mest prestigefyldte professionelle pokerkonkurrencer.
I denne artikel kan du læse om, hvor kortspillet poker oprindeligt kommer fra, og hvordan poker har udviklet sig over årene.
Hvor stammer poker fra?
Pokerens oprindelse er omdiskuteret blandt eksperter og fans, og i dag er der stadig delte meninger om, hvor pokerspillet stammer fra. Kortspillet poker minder meget om et gammelt kortspil fra Persien ved navn As-Nas, og mange mener, at det var den primære inspiration til poker. Kortspillet As-Nas menes at være opstået i det 18. århundrede i Iran, Indien og Pakistan. Det blev oprindeligt spillet med et dæk af 25 spillekort, der havde fem kulører bestående af et es-lignende kort (deraf navnet ”As”) og fire nummererede kort. Rangeringen af hænder i As-Nas er næsten identisk med rangeringen af hænder i poker. Spillere kan dog ikke opnå en flush eller en straight i kortspillet As-Nas, mens disse er stærke hænder i poker.
I Europa var pokerens tætteste slægtning kortspillet Pochen. Dette kortspil kan spores tilbage til det 15. århundrede i sydtyske stater, hvor det omtales i en række forskellige gamle dokumenter. Navnet Pochen refererer til handlingen at “bluffe” i kortspillet, som også er en populær strategi i poker den dag i dag. Pochen blev spillet med mellem 32 og 52 kort afhængig af antallet af spillere, og handlingen blev afviklet på et Poch-bræt (Pochbrett). Et Poch-bræt ville indeholde 9 områder, der var beregnet til forskellige former for indsatser.
Et fransk kortspil kaldet Poque udviklede sig fra det tyske kortspil Pochen, og det opnåede stor popularitet i Frankrig i det 17. århundrede. Poque blev oprindeligt spillet med fire spillere og bare 20 spillekort. Dette kortspil var en mere forfinet udgave af forgængeren og regnes i dag for at være den direkte forløber til moderne poker. Det menes, at Poque blev introduceret til USA tidligt i 1800-tallet, hvor det blev spillet i Louisiana, som dengang var koloniseret af Frankrig. Kortspillet udviklede sig yderligere i USA til at benytte et sæt spillekort med 52 kort, og hænderne straight og flush blev også introduceret. Kortspillet Poker var nu opfundet, og det spredte sig yderligere i det sydlige Amerika via flodbåde med hasardspil.
Poker i det vilde vesten
Fra flodbådene med hasardspil på Mississippifloden fandt pokerspillet hurtigt vej til tidlige beværtninger i Det Vilde Vesten – bedre kendt som ”saloons”. Den første saloon åbnede i 1822 i Brown's Hole, Wyoming, og her kunne man finde barske mænd, letklædte kvinder, alkohol og selvfølgelig masser af pokerspil.
Efter den amerikanske borgerkrig i 1865 begyndte USA at ekspandere vestpå, og det spredte pokerspillet yderligere til minelejre, nybyggersamfund og andre rejsende. Flere pokerspil i Det Vilde Vesten klev spillet med svimlende indsatser, og dette tiltrak farverige og berygtede personligheder som gamblerne Doc Holliday and Wild Bill Hickok. Med så store indsatser i pokerspil blev pistolkampe desværre også mere almindelige, og det er tit blevet portrætteret i romaner og endda populære hollywoodfilm om tidsperioden.
I slutningen af det 19. århundrede havde gambling – og dermed poker – for alvor spredt sig til minelejre og westernbyer over hele det amerikanske kontinent. Det betød, at der mange steder også blev introduceret skat og afgifter på gambling. Omkring 1939 spredte gambling og poker sig til Las Vegas i Nevada, og det var den spæde start på, hvad der i dag er kendt som hjemstedet for storslåede casinoer og internationale pokerturneringer!
Texas Hold’em og andre pokervarianter
Nu hvor vi har gennemgået pokerens oprindelse, kan vi kigge nærmere på nogle af de forskellige varianter af kortspillet. Texas Hold’em er ubetinget det mest populære pokerspil i både landbaserede og online casinoer. I dette pokerspil uddeles spillere indledningsvis to kort, og efterfølgende uddeles op til fem fælleskort, som alle spillere kan benytte til at skabe deres 5-korts pokerhånd.
Der er nogen uvished om, hvor Texas Hold’em stammer fra, men de fleste er enige om, at kortspillet nok er fra byen Robstown i Texas, USA og blev til i starten af 1900-tallet. Her blev pokervarianten spillet næsten ubemærket i flere årtier, indtil den blev introduceret til pokerrum i Las Vegas i 1960’erne. I 1969 blev der afholdt en Texas Hold’em-pokerturnering i casinoet The Dune, og det hjalp virkelig med at øge populariteten af pokervarianten. I 1971 begyndte World Series of Poker (WSOP) at blive afholdt, og her var hovedbegivenheden en Texas Hold’em-turnering. Populariteten af kortspillet fortsatte med at vokse efterfølgende, og i dag er en Texas Hold’em-pokerturnering stadig hovedbegivenheden ved WSOP hvert år!
Draw-poker er endnu en variant, vi kigger nærmere på i denne sektion. Dette traditionelle pokerspil har de fleste af os prøvet at spille, og i denne pokervariant modtager hver spiller fem kort. Efter en indsatsrunde kan spillere bytte et eller flere af deres kort for at forbedre deres pokerhånd. I dette pokerspil er der dermed ingen fælleskort, og spillere har derfor ingen direkte information om deres modstanderes pokerhænder. Stud-poker er endnu en forholdsvis udbredt pokervariant, som du kan finde hos de fleste casinoer. I dette pokerspil modtager spillere en variation af skjulte og synlige kort, der til sidst danner en pokerhånd.
Ikoniske øjeblikke i pokerens historie
Det længste pokerspil i historien blev spillet i Bird Cage Theatre i Tombstone, og spillet varede ifølge legenden 8 år! De berygtede kortspillere Doc Holliday og Bat Masterson var nogle af de mest aktive spillere i pokerspillet, der også tiltrak kendt navne som bl.a. George Hearst, Diamond Jim Brady, Wyatt Earp, og Adolphus Busch. Det estimeres at hele 10 millioner dollars skiftede hænder i løbet af dette legendariske pokerspil.
En af de mest populære pokerspillere nogensinde Johnny Chan blev en legende, da han vandt WSOP-hovedbegivenheden i både 1987 og 1988. Han befandt sig igen ved finalebordet i 1989, hvor han spillede heads-up mod en fremtidig pokerlegende ved navn Phil Helmuth. Det var den unge Phil Helmuth, der endte med at vinde titlen i 1989, og det inspirerede en ny generation af unge aggressive spillere i den professionelle pokerverden. En berømt pokerhånd fra opgøret mellem Johnny Chan og Erik Seidel vises i den populære hollywoodfilm Rounders fra 1998, hvor bl.a. Matt Damon, Edward Norton, John Turturro og John Malkovich medvirkede. Johnny Chan medvirker endda i en scene i filmen, hvor Matt Damons karakter spiller mod ham i et landbaseret casino.
Online poker og pokerboomet
Det første online pokerrum opstod i 1998, da Planet Poker blev lanceret. Kort efter fulgte flere kendte online pokerrum såsom Full Tilt Poker og PokerStars, og de opnåede succes med satellitturneringer – online turneringer, hvor man kunne kvalificere sig til store live-events som WSOP. Det var faktisk igennem en PokerStars-satellitturnering, at Chris Moneymaker kvalificerede sig til WSOP Main Event i 2003, som han sensationelt vandt.
I dag kan man spille poker, uanset hvor man er, med en smartphone eller mobil enhed. Alle de mest succesfulde online casinoer tilbyder pokerrum og casinospil på mobile enheder, og det giver spillere mulighed for at spille hvor og når som helst. Online poker er kommet for at blive, alt tyder på, at spillets popularitet vil fortsætte med at vokse i de kommende år.
Er poker held eller strategi?
Hasardspil handler hovedsageligt om held, og det er generelt set også den mest korrekte anseelse. Poker adskiller sig dog fra casinospil i den forstand, at man ikke spiller direkte mod huset. Man spiller derimod mod andre spillere, og casinoet tjener penge ved at tage en lille begrænset procentdel af indsatserne fra spillerne. Idet man spiller direkte mod andre mennesker, spiller færdigheder en større rolle. I live-pokerspil kan spillere, der er dygtige til at læse ansigtsudtryk og bevægelser, have en fordel. I online poker bruges matematisk strategi ofte, da man kan spille et stort antal pokerhænder på kort tid. Som med de fleste strategier fungerer de bedst over længere tid, hvor heldet jævner sig ud, og dygtighed kan få større indflydelse.
Matematiske strategier inden for poker bliver ofte sammenlignet med dem i skak. Det er, fordi man i begge spil stort set kan beregne en optimal strategi til ethvert givent scenarie. Det, der adskiller poker som hasardspil, er dog det uundgåelige element af held, idet kortenes tilfældige fordeling har stor betydning for udfaldet, uanset hvor dygtig en spiller måtte være.
Ofte stillede spørgsmål om pokerens historie
Hvad er den største præmiesum i en pokerturnering nogensinde?
For WSOP’s hovedbegivenhed er præmiesummen faktisk vokset og vokset år efter år! Ved WSOP 2023 vandt amerikanske Daniel Weinman den hidtil største førstepræmie på 12,100,000 USD, som kom fra en samlet præmiesum på 93,399,900 USD.
Hvor stor er den største pulje i poker nogensinde?
Den største televiserede pokerpulje lød på $3.1 millioner, og det var Tom Dwan og Wesley “Wes Side” Fei der dystede om den i Hustler Casino Live’s Million Dollar Game. Det var Tom Dwan der vandt puljen med et par damer mod Wesley “Wes Side” Feis konge og es.
Kan jeg spille poker hos LeoVegas?
I vores online casino kan du spille flere forskellige pokervarianter med vores venlige live dealere! Gå til vores Live Casino, og prøv et pokerspil allerede i dag!