
Hvilket fodboldhold er det bedste i verden?
Det er et ret subjektivt spørgsmål, da det kommer an på, hvilke indikatorer man vælger at undersøge og sammenligne. Overordnet set så bør mængden af vundne trofæer og titler være en betydelig del af evalueringsprocessen, da mesterskaber er det primære formål i en sæson, liga eller turnering inden for fodbold. Det hjælper os med at finde en gruppe af meget succesrige klubber fra rundt om i verden, men hvordan skelner vi derefter mellem disse for at vælge verdens bedste fodboldhold? Det er spørgsmålet, som vi forsøger at svare på i de kommende sektioner i denne artikel.
Definering af ”verdens bedste fodboldhold”
Når man prøver at definere, at noget er ”bedst”, bør udgangspunktet være, at der defineres specifikke elementer, man undersøger nærmere. Nedenfor beskrive vi flere forskellige indikatorer, som bruges til at beskrive de bedste fodboldhold i verden af fans og medier.
Aktuelle præstationer
”Du er kun så god som din seneste præstation”. Det er et citat, man tit støder på i sportens verden. Det fremhæver vigtigheden af at konsekvent levere præstationer af den højeste kvalitet, da det kan være svært at rejse sig fra dårlige præstationer. Det fremhæver samtidig vigtigheden af at forblive på toppen inden for en given sportsgren. Vi mener dermed, at nuværende form og præstation er en utrolig vigtig faktor, når vi kigger på verdens bedste fodboldhold.
Vundne trofæer
Mange fodboldfans har følelsesladede minder fra vigtige sejre og vundne trofæer, som deres favorithold har vundet. De fleste danskere vil f.eks. tydeligt kunne huske, hvor de befandt sig, da Danmark sensationelt vandt EM i fodbold i 1992! De mest succesrige fodboldhold i verden har i den seneste tid vundet deres nationale liga, deres nationale cupturnering eller måske endda en større international fodboldturnering såsom Champions League eller Europa Cup. Idet trofæer og mesterskaber gives til de mest vindende hold, er det naturligvis også en vigtig faktor i denne sammenhæng.
Eksisterende spillertrup
De bedste fodboldspillere findes blandt de mest kendte mennesker i verden, og derfor kan man ikke snakke om den bedste fodboldklub, uden man snakker om de bedste fodboldspillere. Derudover er det også vigtigt at kigge på den overordnede kvalitet af hele spillertruppen, da denne har enorm indflydelse på resultater og præstationer i løbet af en sæson.
Historisk dominans
De mest populære fodboldklubber i verden har oftest nydt en længere succesrig periode, hvor de vandt flere titler og trofæer. Det læner sig op ad antallet af trofæer og titler i nyere tid, men tilføjer en længere periode af dominans i nationale eller internationale konkurrencer.
Fodboldklubber, der kan betegnes som verdens bedste
Da vi nu har specificeret de mest essentielle målbare indikatorer for at identificere det bedste fodboldhold i verden, kan vi nu fremhæve et antal klubber, der møder kriterierne for ”verdens bedste fodboldhold”.
Manchester City
Denne engelske storklub har haft masser af succes i de seneste år, og de er konsekvent at finde blandt toppen i den engelske Premier League. Siden Pep Guardiola trådte til som cheftræner i juli 2016, har Manchester City udviklet sig til et af de bedste fodboldhold nogensinde. Under hans ledelse har klubben holdt stjernespillere såsom Kevin De Bruyne, Phil Foden, Bernardo Silva og Erling Haaland. Manchester City vandt 4 Premier League-titler i træk mellem 2020/21 og 2023–24, og i sæsonen 2022/23 vandt de derudover den engelske FA Cup samt deres første Champions League-titel nogensinde!
Real Madrid
Denne legendariske spanske fodboldklub har vundet det spanske mesterskab 36 gange og Champions League 15 gange, hvilket er den nuværende rekord! Siden italienske Carlo Ancelotti blev cheftræner for klubben i juni 2021, har klubben vundet både La Liga og Champions League to gange, og han har bragt en god stabilitet til topklubben. Real Madrid har haft nogle af de bedste fodboldspillere gennem historien, og på nuværende tidspunkt kan man bl.a. finde Thibaut Courtois, Luka Modrić, Kylian Mbappé og Jude Bellingham i deres spillertrup.
Bayern München
I flere tidsperioder har man kunne finde de bedste tyske spillere i den tyske storklub Bayern München, og tit er succes for det tyske landshold og Bayern München gået hånd i hånd. I nyere tid har klubben sensationelt formået at vinde 11 tyske mesterskabstitler i træk fra 2012/13 til 2022/23. Det er en præstation, der måske aldrig vil blive matchet! Siden maj 2024 er det den tidligere belgiske topspiller Vincent Kompany, der har været cheftræner for klubben, og i spillertruppen kan man bl.a. finde Manuel Neuer, Harry Kane, Eric Dier og Leroy Sané.
Hvad oddsene siger om verdens bedste hold
Vi befinder os lige nu før semifinalerne i dette års Champions League, hvilket betyder, der er fire hold tilbage: FC Barcelona (odds 3.00), PSG (odds 3,25), Arsenal (odds 3,50) og Inter Milan (odds 5,50). Arsenal og PSG har aldrig før vundet Champions League, så hvis et af disse hold vinder trofæet i år, så kan det virkelig booste deres internationale anerkendelse inden for fodbold!
Det interessante her er, at ingen af de tre klubhold, som vi beskrev i den tidligere sektion, stadig er med i turneringen. Det bidrager kun til intensiteten i dette års Champions League! Det påpeger samtidig, at der ikke er en specifik formular, som man kan bruge til at definere et specifikt hold som værende verdens bedste. Det fremhæver derudover også, at de største klubber deltager i mange forskellige konkurrencer, og at det kan være en vanskelig opgave at klare sig godt i samtlige konkurrencer i samme sæson. En ting er dog klart. Man må konstatere, at det er nødvendigt at have vundet Champions League-trofæer for at blive betragtet som verdens bedste klubhold. Det er fordi, Champions League er den mest prestigefyldte og konkurrenceprægede internationale fodboldturnering for klubhold!
Kan vi nu fastlægge, hvad det bedste fodboldhold i verden er?
Når man sammenholder historisk dominans, antallet af nationale og internationale trofæer, nuværende spillertrup og aktuelle præstationer, findes der ikke et entydigt svar. Hvad man kan definere er kortere tidsperioder, hvor et hold formodentligt har været verdens bedste fodboldklub. Et nyere eksempel på det var, da Manchester City vandt Premier League, FA Cup og Champions League i sæsonen 2022/23. Det betyder, at en titel som verdens fodboldklub er flygtig, og at den kræver en kombination af både succes, historiske resultater og spillere på samme tid. Derudover spiller individuelle præferencer, samt hvilke internationale turneringer og ligaer man følger, også en central rolle.
Honorable Mention
Afslutningsvis vil vi fremhæve én fodboldklub, som i nyere tid har haft flere ”nærved og næsten”-øjeblikke. Selvom Arsenal på nuværende tidspunkt ikke har vundet en Champions League-titel, har klubben leveret nogle af de bedste fodboldøjeblikke nogensinde, og man kan finde nogle af de bedste spillere iført en Arsenal trøje. Da den legendariske cheftræner Arsène Wenger var boss i Arsenal i sæsonen 2003/04, opnåede holdet noget helt sensationelt. De opnåede at vinde Premier League-titlen uden at tabe en eneste kamp i ligaen! Dette er en nærmest uhørt præstation, der ikke er blevet gentaget før eller siden. De havde også en helt sensationel trup, der bl.a. indeholdt spillerne Thierry Henry, Jens Lehmann, Ashley Cole, Patrick Vieira, Freddie Ljungberg, Giovanni van Bronckhorst og selvfølgelig selveste Thierry Henry!
I sæsonerne 2022/23 og 2023/24 sluttede Arsenal på andenpladsen i Premier League, og de nåede desuden til kvartfinalerne i Champions League i 2023/24. Da de er kvalificeret til semifinalerne i dette års Champions League, er det måske året, hvor Arsenal virkelig træder i karakter og nærmer sig titlen som ”verdens bedste fodboldklub”!
Ofte stillede spørgsmål om verdens bedste fodboldhold
Hvilket europæisk hold har vundet flest trofæer?
Hvis vi kigger på, hvilket fodboldhold der har vundet flest prestigefyldte trofæer, er svaret Real Madrid. De har vundet La Liga 36 gange, Cope del Rey 20 gange, Champions League 15 gange, UEFA Super Cup 6 gange, og UEFA Cup 2 gange.
Hvilken fodboldspiller har vundet flest professionelle trofæer?
Det er ingen anden end den levende legende Lionel Messi, der anses som den professionelle fodboldspiller med flest trofæer. På nuværende tidspunkt har han vundet 46 trofæer i sin karriere.
Kan jeg oddse på fodbold hos LeoVegas?'
I vores sportsbook kan du spille på alle de største begivenheder inden for professionel fodbold. Om det er den danske Superliga, den engelske Premier League eller den tyske Bundesliga, som du vil oddse på, kan du finde betting-muligheder her hos LeoVegas!