VM odds tips af Frank Pilantra

Optakt og odds tips til VM Bronzekamp 2026: Frankrig mod England

Af Frank Pilantra

Frankrig mod England Spiltips

Lørdag den 18. juli kl. 23.00, bronzekamp, Miami Stadium, USA

To stjernebesatte, men skuffede mandskaber mødes i Miami for at afgøre, hvem der tager bronzemedaljerne.

Både Frankrig og England havde selvfølgelig håbet på at stå i finalen, men skal nu jagte sejr for at undgå at rejse tomhændet hjem.

Der var høje forventninger til Frankrig i semifinalen mod Spanien. Det stod imidlertidig hurtigt klart, at Frankrig var næstbedste hold på banen, og de havde svært ved at matche Spaniens dynamiske pres. Frankrig fik ikke plads til at få gang i den offensive trio med Michael Olise, Ousmane Dembélé og Kylian Mbappé, og samtidig blev samtlige personlige fejl straffet af et kyniske spansk mandskab, der havde et ekstra gear og bedre spilforståelse.

De franske spillere var reelt sat skakmat rent taktisk og selvom den franske landstræner Didier Deschamp forsøgte at foretage ændringer, så var Spanien et skridt foran og havde helt styr på Frankrigs stjernespillere. Frankrig er favorit mod England i kampen om trejdepladsen. Frankrigs offensiv er skræmmende stærk, når alle stjernerne rammer topniveauet. Frankrig har været det mest underholdende og velspillende mandskab ved VM 2026.

Der er lagt op til en underholdende og målrig bronzekamp, hvor Frankrig bør kunne tage overtaget mod et udmattet engelsk mandskab.

De engelske spillere løb komplet tør for kræfter i deres semifinale mod Argentina. De stod ellers med en 1-0 føring indtil slutminutterne, men Lionel Messi og de argentinske stjerner pressede hårdt på og tvang englænderne til at stå kompakt i egen forsvarszone.

Landstræner Thomas Tuchel valgte at skifte til en meget lav 5-4-1 formation, men der var ingen bevægelse hos de trætte engelske spillere, der stort set kun kunne stå med paraderne oppe og tage imod de argentinske angreb anført af magiske Messi.

SÃ¥ Argentina tog sejren i semifinalen med to hurtige scoringer i slutminutterne mod England, der endte med at miste modet og de blev bange for at tabe kampen.

Kan England finde ny energi frem til bronzekampen mod Frankrig?

Englænderne har været igennem nogle svære slutspilskampe med først en tur til den iltfattige luft i Mexico City, og derefter en varm og svær kvartfinale i Miami mod Norge, hvor de engelske spillere blev presset ud i forlænget spilletid.

En interessant statistik fra semifinalerne er antal hjørnespark. For her er en markant forskel på Frankrig og England, som vi kan komme til at se igen i denne bronzekamp.

Landstræner Thomas Tuchel får kritik for den defensive indstilling i semifinalen, hvor England kun fik ét hjørnespark i hele kampen mod Argentina.

Argentina havde seks hjørnespark i kampen og det var et opgør, der var præget af mange frispark i første halvleg, og kampen åbnede sig først efter Englands føringsmål efter 55 minutters spil.

Men England skabte meget lidt offensivt, og Harry Kane gik ofte langt tilbage på banen for at modtage bolden, hvilket så til gengæld betød, at den skarpe anfører manglede til at stå klar til at slå til i boksen.

Frankrig kom frem til syv hjørnespark i 0-2 nederlaget til Spanien. Frankrig tillader ofte ikke modstanderne at få hjørnespark, og det er bemærkelsesværdigt, at Spanien blot fik et enkelt hjørnespark mod den franske defensiv.

Ser vi på hele VM, så har Frankrigs modstandere i alt fået 19 hjørnespark i de hidtil syv VM-kampe. Her har England ikke haft samme succes med at holde modstanderne fra hjørnespark, og englænderne har haft 33 hjørnespark imod sig i de syv VM-kampe.

Det er ofte svært at forudsige en bronzekamp, da spillerne selvfølgelig er opsatte for at hente medaljer, men de kommer måske ikke helt med topmotivation og måske endda mest af alt ser frem til gå på sommerferie efter en hård slutrunde.

Men Frankrig bør kunne blive spilstyrende mod englænderne og sætte sig igennem med Kylian Mbappé på måljagt for at blive VM-topscorer. Her anbefales spil på, at Frankrig får flest hjørnespark i kampen.

Spilforslag: Frankrig får flest hjørnespark i kampen til odds 1,83

Om Frank Pilantra

Mød Frank Pilantra, der er tilknyttet som bettingekspert her hos LeoVegas. Med mange års erfaring fra spilbranchen og en baggrund som digital redaktør, klæder Frank dig på med dybdegående optakter og skarpe odds tips.

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.