Vm odds tips af Frank Pilantra

Optakt og odds tips til VM Semifinale 2026: England mod Argentina

Af Frank Pilantra

England mod Argentina

Onsdag den 15. juli kl. 21.00, semifinale, Atlanta Stadium, USA

Det er i den grad superstjernernes VM, og vi får endnu en topspændende semifinale, når England med Harry Kane i front møder Argentina med magiske Lionel Messi.

Vi får et historisk fodboldbrag, der sender tankerne tilbage på VM´86, hvor Diego Maradona førte Argentina til en 3-2 sejr mod englænderne.

Der er helte og skurke ved ethvert VM, og for England er Jude Bellingham trådt i karakter som målhelten. Med to befriende scoringer i 2-1 sejren over Norge fik Real Madrid-stjernen sendt England videre til semifinalen.

Det holdt hårdt for England, der måtte kæmpe i 120 minutter mod et bravt norsk mandskab. Det lykkedes at få holdt Erling Haaland fra chancer, mens landstræner Thomas Tuchel også kan være tilfreds med at den engelske defensiv lukkede ned for Norges Martin Ødegaard.

Der er dog bekymringer i den engelske lejr efter den tætte kamp mod Norge. Der kom for lidt støtte til Harry Kane fra Noni Madueke og Anthony Gordon.

Der var mere bid i aktionerne fra Eberechi Eze og den hurtige Bukayo Saka, der blev indskiftet og skabte problemer mod de trætte norske forsvarsspillere. Den engelske trupbredde kan vise sig at blive afgørende, og Thomas Tuchel skal finde den rette balance på holdet.

Englænderne har en fordel i luftspillet, og her skal Harry Kane have præcise indlæg for at komme til chancer på hovedstød mod de mindre argentinske spillere. Hjørnespark og frispark nær feltet kan blive vigtige, hvis det lykkes dødboldsspecialisten Declan Rice at slå til med giftige indlæg.

Både England og Argentina måtte give alt, hvad de havde i sig i deres svære kvartfinalekampe. Argentina har været igennem flere tætte kampe i slutspillet, og de forsvarende mestre måtte ud i forlænget spilletid mod Schweiz. Her kan flere af spillerne være mærket af de hårde kampe.

Schweiz fik deres skurk, da angriberen Breel Embolo filmede sig til sit andet gule kort i kampen, og han efterlod dermed holdkammerater i undertal efter 75 minutters spil.

Den udvisning punkterede reelt schweizernes chance i kampen, og argentinerne trådte på speederen og satte pres på den schweiziske forsvarszone.

Schweiz løb tør for kræfter, og både Julian Alvarez og Lautaro Martinez kom på måltavlen i den forlængede spilletid og sikrede Argentina en 3-1 sejr. Det er vigtigt at få både Alvarez og Martinez i fuld sving for at undgå alle offensive aktioner udelukkende skal gå gennem Lionel Messi.

En fuldt fortjent sejr til Argentina, der dominerede Schweiz i størstedelen af kampen. Lionel Messi skal nu føre argentinerne til endnu en VM-finale.

England skal undgå at være på boldjagt mod de tekniske argentinere, så der er pres på især Declan Rice, der skal tage nærkampene på midtbanen og bryde argentinernes kombinationsspil.

Det kommer til at kræve et enormt løbearbejde fra englænderne, der faldt udmattede omkuld efter 2-1 sejren over Norge.

England er smal favorit, og det skyldes ikke mindst Jude Bellingham og Harry Kane, der har klassen til at afgøre kampen. Argentina er meget afhængige af Lionel Messi, mens englænderne har flere offensive profiler at spille ud for at vippe kampen til deres fordel.

Det bliver med garanti ikke kedeligt i denne semifinale, og vi kan forvente et brag af en fodboldfest, hvor begge hold vil kæmpe til det sidste for at sikre finalebilletten.

Kampens betydning kan give ekstra intensitet og nerve i nærkampene. Spillerne vil være påpasselige og hellere lave det professionelle frispark fremfor at give modstanderne chancen for at stikke afsted i en farlig omstilling.

Kampen om midtbanen bliver yderst spændende og her vil både Argentina og England satse på at sætte sig igennem med fysik og dynamisk pres på boldholdere for at blive spilstyrende.

Uden at det nødvendigvis blive en beskidt kamp eller ond stemning, så kan der komme gang i kortene. Her anbefales spil på, at begge hold får kort i kampen. Spillet gælder ordinær spilletid.

Spilforslag: Begge hold får kort i kampen til odds 1,49

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.