
Ishockeyregler for begyndere
Ifølge den internationale ishockeykonføderation er der mere end to millioner aktive ishockeyspillere i 70 forskellige lande rundt om i verden. Sportsgrenen ishockey er utrolig populær i Amerika, hvor den bedste professionelle liga i verden, kaldet NHL, afvikles. I Danmark er ishockey også blandt de mere populære sportsgrene, og der spilles masser af intense opgør i den danske Superisliga hvert år! I denne blogartikel vil vi prøve at forklare de grundlæggende regler for ishockey, så du får en bedre forståelse af kampenes forløb, hvis du ser dem live eller i fjernsynet.
Hvad går ishockey ud på?
Som det fremgår af navnet, bliver ishockey spillet på is i en indendørs arena. Alle spillere er udstyret med en ishockeystav, hjelm med visir, handsker, støvler med skøjter og forskelligt sikkerhedsudstyr. Et ishockeyhold kan have seks spillere på banen af gangen, og en af disse spillere er målvogteren. I ishockey benytter man flydende udskiftninger i kæder, og professionelle ishockeyhold består oftest af fire kæder og op til 20 spillere.
Formålet i ishockey er at skyde pucken i mål ved hjælp af ishockeystaven. I slutningen af en kamp er det holdet med flest scoringer, der vinder. Spillet afvikles efter et sæt specifikke spilleregler, og dem kigger vi nærmere på i sektionerne nedenfor.
Sådan fungerer en ishockeybane
Selve banen er omringet af en barrikade med stærk glas, der beskytter tilskuerne fra flyvende pucker, og spillere der skøjter i høj fart! Banerne, der benyttes under den internationale ishockeykonføderation IIHF, og der bl.a. benyttes i Europa og ved de olympiske lege, er 60 meter lange og 30 meter brede. Hjørnerne på banerne er afrundede med en radius på mellem 7 og 8,5 meter.
Når man kigger på en ishockeybane, vil man kunne se flere forskellige cirkler og linjer på isen. Disse indikerer forskellige områder og zoner. Den centrale linje midt på banen opdeler den i to banehalvdele. På begge sider af denne linje er der to tværgående blå linjer, og de afrunder, hvad der kaldes den neutrale zone på banen. Fra hver af de blå linjer og ned til den respektive mållinje findes zonerne offensiv eller defensiv, afhængig af hvilken banehalvdel et hold spiller fra. Den runde cirkel midt på banen er, hvor spillet starter, og det kendes som ”Face Off” i ishockey. Der findes desuden otte andre faceoff-cirkler på en ishockeybane, og de er placeret systematisk på banen.
Foran hvert mål findes det et målfelt, der er markeret i en lyseblå farve. Her må målvogteren røre pucken med hånden. Andre spillere kan benytte målfeltet, men især angribende spillere kan blive straffet, hvis de skubber eller forstyrrer målvogteren. Der er lokaliseret en strafboks uden for banen, og hvis spillere modtager en udvisning, skal de afsone denne i straffeboksen, mens spillet fortsætter på isen.
Modsat straffeboksen har begge hold en udskiftningsboks, hvor deres udskiftningsspillere befinder sig. I ishockey har et hold seks spillere på banen, mens op til fire udskiftningskæder befinder sig i udskiftningsboksen.
Hvor lang tid varer en ishockeykamp?
En ishockeykamp består af tre perioder, der hver har 20 minutters effektiv spilletid. Mellem hver periode holdes der en 15 minutters pause, hvor holdene skifter banehalvdel. Hver gang pucken er ude af spil stoppes tiden, og hvert hold har desuden mulighed for at tage en timeout på 30 sekunder. I slutningen af en ishockeykamp vinder det hold, der har scoret flest mål. Hvis en kamp ender uafgjort, spilles der overtid på fem minutter, og her vil det første hold, der scorer, vinde kampen. Hvis resultatet stadig er uafgjort efter overtiden, afholdes der en straffeslagskonkurrence, indtil det vindende hold findes.
Perioder og spillets flow
Som tidligere nævnt startes en kamp og en periode med et faceoff. Her skal en spiller fra hvert hold befinde sig i en faceoff-zone, hvor de venter på, at dommeren dropper pucken på isen. Formålet for spillerne er at få kontrol over pucken og aflevere den til en medspiller.
En dommer bruger sin fløjte, når der sker visse ting i løbet af en ishockeykamp. Ligesom i fodbold kan ishockeyspillere være offside. Når en angribende spiller tager pucken ind i den offensive zone, så skal dén spiller være den første, der indtræder i zonen fra sit hold. Hvis det ikke er tilfældet, dømmes der offside.
Der gælder særlige regler for områderne bag begge mål på banen. Hvis en spiller skyder pucken fra sin egen banehalvdel ned til bagved modstandernes mål, så dømmes der ”icing”, hvis en modstander rører pucken før en medspiller. Denne regel er blevet introduceret for at forhindre tidsspild. Når der dømmes icing, fører dette til en faceoff i den nærmeste faceoff-zone. Dommeren fløjter også, når der bliver scoret et mål i en ishockeykamp. Herefter vil der blive afholdt en faceoff i midtercirklen, ligesom når en ny periode igangsættes.
I modsætning til mange andre sportsgrene, benytter man løbende udskiftninger i ishockey, og de foretages i kæder af spillere. Et hold må udskifte lige så meget, de har lyst til i en ishockeykamp, og det er normalt for professionelle hold at udskifte en kæde hvert 45. sekund. Det gør, at der altid er fuld energi og intensitet på isen!
De vigtigste forseelser og udvisninger i ishockey
Der findes en forholdsvis lang række af forseelser, som kan medføre udvisninger af spillere. I ishockey kan udvisninger vare 2 minutter, 5 minutter eller 10 minutter, afhængig af hvor grov en forseelse er. Nogle eksempler på sådanne forseelser er: Stavslag (Slashing), tackling med begge hænder (Cross check), hold fast i en modstander (Holding), benspænd (Tripping), tackling med tilløb (Charging), slag med albue (Elbowing, og mange flere.
Hvis en spiller idømmes en udvisning, bliver de placeret i straffeboksen, indtil straftiden udløber. Når et hold har en eller flere spillere udvist, benytter de en boxplay-strategi. Disse strategier fokuserer på at spille defensivt og samtidig prøve at undgå, at modstanderne scorer et mål. I modsætning til de vil et hold, der er i overtal, benytte en powerplay-strategi. Sådanne strategier består hovedsageligt af angribende tiltag, hvor man tager større chancer for at score et mål. Hvis et hold i en powerplay-periode scorer, vil udvisninger på to minutter annulleres. Det er dog ikke tilfældet for mere alvorlige udvisninger på 5 eller 10 minutter. Situationer, hvor et hold har spillere udvist, kan tit være blandt de mest vigtige perioder i en ishockeykamp.
Hvorfor må man slås i ishockey?
Mange af os har nok undret os over, at man kan se ishockeyspillere smide handskerne og gå i flæsket på hinanden i en ishockeykamp. Det er faktisk en tradition, der er næsten lige så gammel som selve sportsgrenen. Der kan stadig forekomme slagsmål mellem spillere på isen, som dommerne stort set vil lade sig udspille. Der eksisterer endda specifikke regler for, at spillere, der slås, skal smide staven og handskerne. De er endda opfordret til at beholde hjelmene på, så de ikke risikerer en hjerneskade. Dommere advarer spillere om at stoppe en slåskamp, og her vil straffen blive stor, hvis spillere ikke gør, som dommeren befaler. Spillere kan også blive direkte straffet, hvis de deltager i et slagsmål i en ishockeykamp. I Europa under den internationale ishockeykonføderation IIHF ser, men oftest fem minutters udvisninger for denne forseelse. I de senere år er der fornyet fokus på slagsmålselementet i ishockey. Det er især, fordi det forbindes med hjerneskader og andre langvarige skader i tidligere ishockeyspillere, efter de har lagt sporten bag sig.
Grundregler og begreber du skal kende til
Vi opsummerer nu nogle af de begreber og regler, vi har beskrevet tidligere i artiklen. Vi beskriver samtidig kort nogle nye elementer i ishockey.
Offside
Det er altid pucken, der skal krydse ind i angrebszonen i et angreb, ellers bliver det angribende hold dømt offside.
Icing
Når pucken afleveres fra en spillers banehalvdel og ned til bag ved modstandernes mål, bliver der dømt icing, hvis en modstander rører pucken først.
Flyvende udskiftninger
I ishockey udskifter man spillere i kæder, og det kan gøres, mens spillet er i gang. Deraf kommer navnet flyvende udskiftninger.
Tacklinger
Man må tackle en modstander på kroppen, så længe det er puckføreren. Det er ikke tilladt at tackle spillere med en høj stav, med et stort tilløb, med et knæ, med en albue, mod halsen/hovedet og ved banden.
Powerplay
Det er tidsperioden for et hold, der er i overtal, fordi en spiller fra modstanderens hold har fået en udvisning.
Penalty kill
Det kendes også som boxplay, og det forekommer, når et hold er i undertal. De benytter en meget defensiv strategi og prøver at forhindre et straffeslag. Deraf navnet ”Penalty kill”.
Shorthanded goal
Hvis et hold i undertal på grund af en udvisning scorer, kendes det som et ”Shorthanded goal”.
Empty net goal
Hvis et hold sidst i kampen udskifter målvogteren med en angrebsspiller og formår at score, kendes det som et ”Empty net goal”.
Odds på ishockey online
Nu håber vi, du har fået et overblik over, hvordan ishockeykampe foregår, og hvad reglerne er for sporten. Hvis du vil læse mere om ishockey, kan du læse om de bedste ishockeyspillere i Danmark.
Det er muligt at oddse på masser af forskellige elementer og resultater i ishockey, og du kan finde masser af markeder og odds her hos LeoVegas!