Oplyst tennisscene med blå hardcourt-bane og tilskuere i fyldt stadion

Hvad tjener en professionel tennisspiller?

Mange mennesker har som barn haft store drømme om, hvad de vil blive, når de bliver voksne. Skuespiller, politimand, prinsesse og professionel sportsstjerne er bare nogle af de professioner, som børn potentielt tænker på. Inden for populære sportsgrene som bl.a. tennis er det en meget lille portion, der kan leve komfortabelt af at udøve sporten, da konkurrencen er benhård. Derudover udgør forskellige sponsoraftaler tit store dele af de største sportsstjerners indtjening, så dette gør igen feltet af succesfulde tennisspillere mindre.

I denne artikel kigger vi på, hvad en professionel tennisspiller tjener og samtidig undersøge, hvilke chancer man har for at blive en professionel udøver af sporten.

Hvor meget tjener Holger Rune og andre topspillere i 2025?

Den danske professionelle tennisspiller Holger Rune er kun 22 år, og han har allerede tjent omkring 87.250.000 kr. fra tennisturneringer i hans professionelle karriere. Indtil videre i 2025 har Rune vundet cirka 13.700.000 kr. i turneringsgevinster. En stor del af denne indtjening var 3.800.000 kr., da han vandt ATP 500 Barcelona Open i april. Holger Rune har også sponsorataftaler med forskellige firmaer, og her topper Nike og Babolat listen. Derudover har han også sponsoraftaler med STATE Energy, Shamballa Jewels, og PurePower. Selvom detaljerne på disse sponsorater ikke er offentlig tilgængelig information, så tjener de ham nok millionvis af kroner hvert år.

Indtil videre er det den spanske tennisspiller Carlos Alcaraz, der har vundet flest turneringsgevinster i 2025. Han har bl.a. vundet French Open, Monte Carlo Masters, Italian Open og Queen's Club Championships i år, og det har bragt ham omkring 47.375.000 kr. i turneringsgevinster. Carlos Alcaraz har nogle meget lukrative sponsoraftaler med Nike, Rolex, BMW, Babolat og LVMH.

Hos kvinderne er det hviderussiske Aryna Sabalenka der har haft det mest profitable 2025 indtil videre med omkring 38 millioner kr. i turneringsgevinster. Aryna er en tennissuperstjerne og har store sponsoraftaler med bl.a. Nike, Wilson, Whoop, Dobel, Audemars Piguet og Oakberry. I hælene på hende kommer den amerikanske tennisspiller Coco Gauff, der har tjent cirka 36 millioner i præmiepenge i 2025. Det er helt tydeligt, at man kan tjene millionvis af kroner ved at spille professionel tennis, men indtil videre har vi også kun kigget på de allerstørste tennisstjerner.

Præmiepengene i Grand Slam-turneringer

Der er millionvis af kroner på spil i hver Grand Slam-tennisturnering, og den samlede præmiepulje fordeles blandt alle de deltagende spillere. Selvfølgelig får man større del af præmiepengene, jo længere man avancerer i en turnering. Her kan du se, hvad den samlede præmiepulje var for hver af de fire Grand Slam-turneringer i 2024.

  • Wimbledon: 460 millioner kr.
  • French Open: 400 millioner kr.
  • Australian Open: 360 millioner kr.
  • US Open: 480 millioner kr.

Det er desuden normalt at præmiepengene stiger hvert år, og mellem 2023 og 2024 steg præmiepuljerne i Grand Slam-turneringerne med mellem 7,8 % og 15 %.

Som tidligere nævnt får alle deltagere i en Grand Slam en del af den samlede præmiepulje, og i single turneringerne udbetales der pengepræmier helt ned til første kvalifikationsrunde. Nedenfor kan du se, hvad de forskellige placeringer blev udbetalt i herre- og damesinglerne ved Australian Open i 2024.

PlaceringPræmiepenge
Vinder13.160.000 kr.
Finalist7.210.000 kr.
Semifinalist4.130.000 kr.
Kvartfinalist2.510.000 kr.
4. runde1.565.000 kr.
3. runde1.060.000 kr.
2. runde750.000 kr.
1. runde500.000 kr.
3. kval. runde270.000 kr.
2. kval. runde185.000 kr.
1. kval. runde130.000 kr.

Sponsorater og reklamer

For de allerstørste tennisstjerner kan forskellige sponsoraftaler være deres største indtægtskilde, og de kan overskygge de svimlende præmiesummer, vi har beskrevet ovenfor. Sportsbeklædningsfirmaer er sponsorer for mange sportsstjerner i forskellige sportsgrene, og de har også sponsoraftaler med forskellige professionelle tennisspillere. F.eks. har Carlos Alcaraz en sponsoraftale med Nike, og når du ser ham spille tennis, ser du ham iført Nike T-shirts og shorts.

Carlos Alcaraz har også sponsoraftaler med bl.a. Rolex, BMW og Babolat. Det estimeres, at han indtil videre i sin karriere har tjent mere end 250 millioner kroner i sponsorataftaler! Hans sponsorater indeholder flere forpligtelser, der spænder fra aktivitet på sociale medier og resultater ved turneringer.

Carlos Alcaraz er en af de allerstørste tennisstjerner i verden, så hans indtægter fra sponsoraftaler er dermed også blandt de mest lukrative. Danske Holger Rune, der på nuværende tidspunkt befinder sig som nummer otte på verdensranglisten, har også sponsoraftaler med bl.a. Nike og Babolat. Der findes ikke specifikke estimater for værdien af disse sponsorater. Det er dog tidligere blevet estimeret, at han via sine sponsorater ville få en bonus på 20 millioner kroner for en top fem placering på verdensranglisten og hele 25 millioner kroner for en top tre placering på verdensranglisten i slutningen af tennissæsonen i 2025.

Den største sponsoraftale en professionel tennisspiller har opnået, var Roger Federers aftale med det japanske tøjfirma Uniqlo. I 2018 underskrev Roger Federer en sponsoraftale på 10 år, der samlet er næsten to milliarder kroner værd! Denne aftale var en stor satsning fra tøjfirmaet, og den hjalp Roger Federer med at blive den første tennis milliardær (USD).

Forskellen mellem top 10 og de resterende tennisspillere

Det er tydeligt at se, at de allerbedste tennisspillere i verden tjener millionvis i turneringspræmier og sponsoraftaler. Hvis vi kigger på spillere, der ikke er blandt de ti bedste spillere i verden, så tjener de oftest også millioner af kroner. Indtægterne er dog betydeligt lavere, grundet de lavere udbetalinger for lavere placeringer. Det er derudover også tit tilfældet, at disse spillere ikke konsekvent placerer sig højt i turneringer, og det har stor indflydelse på deres fortjenester. Eventuelle sponsoraftaler er heller ikke i nærheden af de største, som vi har beskrevet ovenfor, men de forsikrer stadig en masser af indkomst og en yderst bekvem livsstil.

Hvis spillere befinder sig uden for de hundrede bedste spillere i verden, kan det tit være svært for dem at fokusere udelukkende på tennis økonomisk set. Der eksisterer store udgifter i forbindelse med rejser og ophold til tennisturneringer rundt om i verden, og uden store præmiepenge og sponsoraftaler kan dette være et problem, der er svært at løse.

Kan man leve af tennis uden at være i verdenstoppen?

ATP-turneringer inden for tennis er de officielle turneringer på ATP-touren, som er den højest rangerede professionelle turnering for herrer. Den tilsvarende hos kvinderne hedder WTA. Under dette niveau ligger Challenger-turneringer, og her finder man ofte nyere tennistalenter, der prøver at kæmpe sig vej til de højere rangerede professionelle tennisbegivenheder. Inden for Challenger-touren findes der forskellige serier, der sammenlagt afvikler omkring 200 tennisturneringer rundt om i verden. Præmiepengene i Challenger-turneringer varierer ret kraftigt, og de ligger på omkring 385.000 kr. til 1.605.000 kr. i alt. Som du kan se, er der en kæmpe forskel op til Grand Slam-turneringer, hvor præmiepuljerne ligger på omkring 400 millioner kroner! I en Challenger-turnering er omkring 7.500 kr. en normal udbetaling for spillere, der befinder sig midt i feltet. Det betyder, at spillere oftest har behov for støtte fra familier, sponsorer eller fonde for at kunne finansiere deres karriere.

De lavere rangerede tennisturneringer foregår på ITF-niveau, som refererer til World Tennis Number (WTN). Det er et internationalt tennisrangeringssystem, hvor spillere rangeres fra begynder til eliteprofessionel. Dette system kan benyttes af alle tennisspillere i verden, og det er en måde at finde modstandere på et lignende niveau. ITF World Tennis Tour er en professionel tennis-tour, som udgør de laveste rangerede professionelle tennisturneringer. Præmiepenge er endnu lavere end i Challenger-turneringer, og her kan præmiepengene variere fra omkring 100.000 kroner til 160.000 kroner. De fleste spillere her er amatører eller delvist professionelle spillere, der har andre indtægtskilder, som sponsorerer deres tenniskarriere.

Afsluttende tanker om præmiepengene i tennis

Vi har klargjort, at man kan leve af at spille tennis, men også at det kun gælder for de få! Så snart spillere befinder sig uden for ATP-touren, er præmiepengene en meget lille procentdel af, hvad man kan vinde i de største tennisturneringer. Det er et lignede billede i mange andre sportsgrene, og det er tydeligt, at man skal sigte højt, dedikere sig fuldstændigt og investere i sig selv for at have en chance for at nå op blandt de bedste spillere i verden.

Det er muligt at oddse på masser af turneringer for professionelle tennisspillere her hos LeoVegas. Gå til vores sportssektion, og se vores store udvalg af odds og markeder i dag.

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.